Sådan borer du et perfekt hul, eller gør det større
Her fortæller vi dig hvordan du laver perfekte runde huller i første forsøg, og hvordan gør du eksisterende huller større.Lav perfekte runde huller - og gør dem større
Det kan være en større udfordring, at lave et perfekt rundt hul. Det er endnu værre, hvis hullet er for lille og skal udvides.
Vi viser dig, hvordan du nemt løser opgaven og opnår det bedste resultat. Du kan se videoen herunder, og læs mere om, hvorfor du skal vælge en god hulsav.
Det kræver lidt værktøj
Et godt resultat afhænger ofte af det rette værktøj. Når det kommer til at bore/save huller er et godt hulsavsæt helt uundværligt. Med hulsave fra eksempelvis Viking er du garanteret præcise og formstabile hulsave (også kaldet kopper eller kopbor), som effektivt saver sig i gennem træ, gips, plexiglas, glasfiber...og meget mere. Når du bruger et professionelt hulsavsæt så slipper du for mærker på underlaget, og du bliver hurtigere færdig, med mindre anstrengelse.
De helt billige sæt fra byggemarkeder m.m. (dem med flere små ringe på en metalfod), har flere ulemper. Når hulsaven bryder i gennem materialet er der typisk et stort pres på skruemaskinen, og med mindre du er meget hurtig til at stoppe, vil foden nå at slide et mærke på loftet, væggen eller det emne du borer i.
Typisk er ringenes tynde materiale ikke særlig formstabilt, så det kan presses lidt sammen, og dermed bliver hullet ikke helt perfekt. Det tynde materiale slides også ret hurtigt.
Det sker ikke med et kopbor som Viking. Det er glat på hele ydersiden, og det efterlader derfor ikke andre spor, end et perfekt rundt hul. Præcis i den størrelse du skal bruge.
Holdbarheden er naturligvis også meget længere med en professionel hulsav. De hærdede tænder på hulsaven fører saven lettere gennem materialet - hver gang. For dig betyder det en lettere arbejdsgang og mindre trætte arme.
Sådan laver du et perfekt nyt hul
Egentlig er det ret let. Vælg hulsaven med den diameter du skal bruge, ud fra vejledningen til dine loftspots eller mål det emne du skal have plads til. En god skydelære kan være rar at have ved hånden, men man kan også sammenligne emnet med de hulsave man har.
Hulsaven skrues på holderen som følger med i sættet, og låses fast med de to styretapper, som skubbes op i de tilsvarende huller på hulsaven (koppen). Centerboret styrer nu retningen for hulsaven, og du har snart et perfekt rundt hul at montere dit emne i.
Det udskårne materiale kan nogle gange sidde lidt fast i koppen. Du kan eventuelt bruge en hulsavsfjeder til at skubbe det ud fra koppen igen. Ellers kan du ofte lirke det ud med en skruetrækker. Lad under alle omstændigheder være med, at banke på hulsaven for at løsne materialet, din hulsav skal jo helst være helt rund til det næste hul du skal bore.
Sådan borer du et hul større
Du skal ikke være ked af at hullet blev for småt. Det kan ske men det kan nemt ændres. Det er noget mere besværligt at bore den mindre igen.... Her er et trick til en nødløsning, og til den perfekte løsning.
Du skal ikke forsøge at bore det op i frihånd - det er dømt til at gå galt på forhånd. Du risikerer at hulsaven flagrer rundt og skader overfladen af dit emne. Bruger du en stiksav bliver hullet aldrig helt rundt igen.
Vær blot glad for at hullet er for lille, jeg har ikke nogen let løsning hvis det bliver for stort.
Nødløsningen: Man kan montere den nye kopstørrelse på holderen og montere et "styrebræt" på bagsiden af emnet. Herefter lader du centerboret styre retningen gennem styrebrættet. Du skal bare sikre dig, at du borer præcis i centrum i forhold til det gamle hul.
Den perfekte løsning: Brug den lille adapter fra hulsavsættet. Adapteren sætter dig nemlig i stand til at have to dimensioner på holderen, på samme tid. Du kan se hvordan i videoen længere oppe, men helt kort fortalt...
Centerboret skal pilles ud (løsn skruen på siden af holderen). Herefter monteres hulsaven med den nye huldimension på holderen. I stedet for centerboret monteres den lille adapter (husk at spænde skruen så den sidder fast igen). Nu kan du montere dimensionen for det eksisterende hul på adapteren.
Nu har du 100% styr på opboringen af hullet, og du ender op med et større hul uden flossede kanter, og helt uden at ramme ved siden af.
Se vores udvalg af hulsave