Guide til at vælge den rigtige LED-pære
Du er formentlig stødt på ordet "LED pære" i din søgning efter en ny lampe eller pære. Men hvad er en LED pære egentlig? LED står for "Light Emitting Diode" og vi har lavet en gennemgang til dig, så du ved, hvad du skal være opmærksom på, når du skal have din næste LED pære.LED-lys er fremtidens lyskilde
En LED-pære består af en diode, som omsætter strøm til lys. I modsætning til en traditionel glødepære er en LED-pære ikke udstyret med en metaltråd, som hurtigt bliver varm. Det giver dig en lang række fordele sammenlignet med både glødepærer, sparepærer og halogenpærer.
FAKTA
Bliv klogere på, hvad LED-belysning er- LED er en forkortelse for ‘Light Emitting Diode’ og betyder lysdiode
- Det vil sige en elektrisk komponent, der laver strøm om til lys
- Pæren har en normal levetid på op til 30-50.000 timer
Blandt andet har LED-lys og -pærer en enormt lang levetid. Bruger du for eksempel en traditionel glødelampe, kan den i gennemsnit holde 1.000 timer. Med en LED-pære har du lys, der kan brænde i helt op til 50.000 timer. Det er ret mange år. En LED-pære giver dig altså et lavere strømforbrug og færre pæreskift, hvorfor du kan spare mange penge.
Derudover kan du få LED-pærer, der udsender forskellige farver lys: gult, rødt, grønt, blåt, orange og så videre. Det gør, at du bedre kan bestemme farveindholdet i lyset, ligesom du kan ændre farvetemperaturen dynamisk. Det gør, at du kan designe farven til lige præcis det, du gerne vil bruge lyset til.
Hvis du køber LED-pærer, er der dog en række kriterier, du bør være opmærksom på. Det er nemlig ikke alle, der passer godt som belysning over spisebordet eller har den rigtige fatning.
Find en god farvegengivelse og farvetemperatur
Når du skal vælge den rigtige LED-pære, skal du først tænke over, hvor du gerne vil bruge lyset og til hvad. Skal din indendørs lampe for eksempel hænge i stuen og skabe hyggelig belysning? Eller ønsker du en skarpere pære til skrivebordet?
Jo højere Ra værdien er, jo bedre lys, og mere levende omgivelser vil du få
Her er det relevant at kigge på LED-pærens farveangivelse. Det bliver angivet i den såkaldte Ra-værdi, der fortæller, hvor naturtro farverne bliver gengivet af lampen. Jo højere Ra-værdien er, jo bedre lys, og mere levende omgivelser vil du få. De fleste LED-pærer har en Ra-værdi på 80, der dækker de flestes behov.
Derudover skal du kigge på pærens farvetemperatur. Traditionelle glødepærer afgiver en helt fast farvetone, som ligger omkring farvetemperaturen 2700 Kelvin - også kendt som varm hvid. Det svarer til nogenlunde til naturlig belysning omkring solnedgang. Det vil sige et lys med et rødligt skær.
Med LED-lys kan du sagtens få tilsvarende farvetemperatur som de traditionelle pærer, men du langt flere muligheder. Det skyldes, at LED bliver produceret i mange forskellige farver. Vær dog opmærksom på, at farvetonen kan variere, selvom du vælger omtrent 2700 Kelvin.
Skal din LED-pære have retningsbestemt lys?
Det er også en god idé at undersøge, om din LED-lampe skal have retningsbestemt eller ikke-retningsbestemt lys. Det vil sige, hvor stort et område der bliver belyst. Du skal derfor kigge efter pærens lysvinkel (eller spredningsvinkel). Det står typisk på emballagen.
Vælg også den rigtige lysstyrke
Dine gamle glødepærer har en lysstyrke, der bliver målt i watt. Det gør LED-pærer ikke. Her skal du kigge efter Lumen. Tallet fortæller, hvor meget strøm pæren bruger for at udsende lys. Jo højere lumen, desto mere lys giver pæren. Når du skal købe en ny pære, skal du derfor være sikker på, at lysstyrken er høj nok.
Brug heller ikke LED-pærer med højere Lumen end det, der er angivet på lampen. Du risikerer, at pæren springer, og lampen bliver ødelagt.
Skal du for eksempel bruge en lyskilde, som giver et mere spredt lys? Så kan du gå efter en pæreformet LED-pære eller mere dekorativ form. De er typisk gode til at belyse borde og gulve. Med en vinkel på 180° vil lyset blive spredt ud til alle sider.
Vælger du derimod en vinkel langt under de 180°? Så får du mere smal belysning, hvilket gør, at pæren er bedre egnet som eksempelvis indbygningsspot. En fordel er, at de fleste LED-lyskilder fås i en lysvinkel på under 60 grader. Det brede udvalg gør det lettere for dig at finde billige pærer.
Justér lyset med smarte lysdæmpere
Skal du vælge en ny lampe, kan vi høj grad anbefale, at du vælger en med dæmpbar funktion. Sammen med den rigtige LED-pære kan du nemlig justere lyset. På den måde får du mere fleksibel belysning og større komfort, alt efter behov og situation.
Du kan for eksempel installere en lysdæmper i køkkenet. Ved at skrue op og ned for lysstyrken kan lampen fungere både til lektielæsning, madlavning eller en hyggelig middag. I soveværelset kan du give have fuld lysstyrke, når du skal gøre rent, mens du ved sengetid kan skabe et mere dæmpet lys.
Du skal være opmærksom på, hvordan lysets karakter ændrer sig, når du dæmper det. En traditionel glødepære giver et varmt lys, når den bliver dæmpet. Men det er ikke altid samme tilfældet med LED.
Passer dine LED-pærer med din eksisterende lyskilde?
Det er vigtigt, at du ikke bruger LED-pærer sammen med din eksisterende lyskilde, der kun er beregnet til glødepærer. Du risikerer, at pæren brænder sammen og ødelægger lysdæmperen. LED er nemlig opbygget på en helt anden måde end konventionelle glødepærer.
Brug heller ikke LED-pærer med højere Lumen end det, der er angivet på lampen
Derudover skal dine LED-pærer passe til lampens fatning og sokkel. Er lampen født med en glødepære eller halogenpære, skal du kunne omdanne den til LED. Dette hænger også sammen med spændingen - er det 12V eller 230V? Som regel kan du se på lampen, hvilken type pære du bør anskaffe. Er den ikke beregnet til LED, skal du investere i en ny lampe eller en anden type pære.
Det er en god idé, hvis du kontrollerer, om du er tilfreds med lyskvaliteten. Der er mange faktorer at tage hensyn til, når du udskifter lyspærer. Blandt andet kan kvaliteten svinge en del, alt efter hvor du køber pæren. Så test, om den passer til lampen og funktionen, inden du køber et større antal.
Se stort udvalg af billige LED-pærer og lys
Har du fået dig et bedre overblik over, hvordan du finder frem til den rigtige LED-pære? Eller har du tabt overblikket? Bare rolig. Uanset hvad, så står vi hos Greenline klar til at hjælpe dig.
Vi tilbyder nemlig et stort udvalg af belysning og lamper til ethvert behov. Tæller du tilbehør med, så har vi faktisk over 10.000 produkter på shoppen. Dermed behøver du ikke kigge på mange forskellige sider, før du finder det, du skal bruge til din belysning. Vi har det formentlig allerede.
Samtidig har vores fagkyndige kundeservice mange års erfaring i at sælge forskellige former for lyskilder. Har du spørgsmål om vores produkter, er vores vejledning altså aldrig langt væk. At vælge LED-pærer behøver derfor hverken være indviklet eller dyrt.
Du kan for eksempel kigge efter LED-lys fra populære mærker som Philips, Philips Hue, Lauritz Knudsen og mange flere. Alle har vi nøje udvalgt ud fra, at de opfylder en række krav i forhold til kvalitet, holdbarhed og forskellige designs. Fortryder du dit køb hos os? Så frygt ej. Det er både nemt og sikkert at returnere hos os.
Populære LED-pærer