Varmebestandigt kabel til indbygningsspots
Dette 90°C varmebestandige kabel anvendes typisk til indbygningsspots. Kablet er meget fleksibelt, og derfor er det også meget let at arbejde med. Det letter montagearbejdet, og samtidig overholdes kravene til varmebestandighed op til 90°C. Langt de fleste installationskabler er kun varmebestandige til 70°C, så her fås et ekstra anvendeligt kabel.
I modsætning til de traditionelle og meget stive installationskabler, der er mere besværlige at få på plads over loftet, når spotten skal monteres, så gør dette kabels bøjelige materialer det nemmere at tilpasse. Herved undgås det også, at kablerne presser spotten ned, så den ikke sidder helt plant med loftet.
Vi anbefaler det varmebestandige downlight kabel, netop fordi det er velegnet til stort set alle modeller af indbygningsspots, som er godkendt til direkte montering i isolering og nedsænkede lofter.
- Forpakning: 100 meter
- Type: H05V2V2-F
- Spænding: 300/500 V
- Tværsnit: 1,5 mm2
- Farve: Hvid