Sikringer

Hvilke typer af sikringer findes der?

Sikringer kommer i mange former, alt fra små glasrør til stort elektronisk udstyr, men smeltesikringerne er de mest almindelige, og det er ofte dem, du finder i elskabene i private hjem i Danmark.

Smeltesikringer

Smeltesikringer, som også kaldes propsikringer, er de klassiske sikringer, som du helt sikkert kender. De helt gamle smeltesikringer er lavet i porcelæn og indeholder en tynd metaltråd. De lidt nyere sikringer ligner en lille patron, og også de indeholder en tynd metaltråd. Hvis der opstår en fejl i en installation, og der dermed kommer fejlstrøm, som overstiger den strøm, der er tilladt i sikringen, så smelter metaltråden, og strømmen slår fra. Deraf navnet smeltesikring. Hvis det sker, springer sikringen, og så skal den skiftes ud med en ny. Den her type af sikringer findes i stort set alle de hjem, hvor der endnu ikke er skiftet til automatsikringer.

Sikringer er en vigtig del af et elektrisk kredsløb, fordi de beskytter mod overbelastning og kortslutninger, der kan forårsage skade eller brand.

Automatsikringer

Ligesom smeltesikringer, beskytter automatsikringer mod overbelastning i elinstallationen. De har altså samme formål, men måden, de fungerer på, er lidt anderledes. En automatsikring slår nemlig automatisk fra, hvis den registrerer fejlstrøm højere end det, der er tilladt. Hvis det sker, tænder du blot på knappen igen – naturligvis efter du har ordnet det problem, der var skyld i, at den slog fra. Her slipper du altså for at skulle skifte sikringen, og du behøver derfor ikke have ekstra sikringer liggende på lager. I dag bliver de fleste installationer lavet med automatsikringer.

Finsikringer

Finsikringer er helt små sikringer, der f.eks. bruges i elektronik og lysdæmpere. De ser lidt anderledes ud end de klassiske typer, men de er i bund og grund også en form for smeltesikringer. De indeholder nemlig også en tynd metaltråd, der smelter ved fejlstrøm. En finsikring er typisk lavet af enten glas eller keramik med en lille metalkontakt i hver ende.

Hvordan vælger jeg sikring?

Afhængig af, hvor gammelt eller nyt dit hjem er, findes der forskellige sikringssystemer. Ældre huse har typisk keramiske sikringer i eltavlen, der er opdelt i grupper, som dækker forskellige dele af boligen. De oftest forefundne typer af keramiske sikringer i danske husstand er 10 ampere og 16 ampere.

Nyere huse har ofte automatsikring, der fungerer på samme måde som eltavlen beskrevet ovenfor. Denne type sikringer er ikke keramiske, men består af en række relæafbrydere, der automatisk slår fra. Automatsikringer er også opdelt i grupper, der dækker forskellige rum eller funktioner i huset.

Når du skal vælge sikring, er det derfor til en start en god idé at vide, hvilket system dit hus har, og hvilken type sikring du derfor skal bruge. Det er nemlig ikke hensigtsmæssigt at erstatte en sikringstype med en helt anden.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvor mange ampere sikringen maksimalt må være på, og dernæst skal du sikre dig, at spændingen, som sikringen er designet til, ikke bliver overskredet.

Hvad gør jeg, hvis min sikring springer?

I et nyere hus

Bor du i et nyere hus, skal du starte med at kontrollere din eltavle. Hvis HFI(HPFI)-kontakten eller vippekontakterne er nede, så skyldes strømafbrydelsen en fejl i dit eget system. For at finde fejlen, skal du starte med at vippe alle gruppeafbryderne ned. Herefter skal du slå HFI(HPFI)-afbryderen og alle gruppeafbryderne til igen en efter en. Når strømmen går igen, har du fundet den gruppe, hvor fejlen er.

Herefter skal du sørge for at slukke alle stikkontakter og strømudtag i den pågældende gruppe. Nu skal du igen slå HFI(HPFI)-afbryderen og den gruppe, hvor du har fundet fejlen, fra. Herefter tænder du igen én for én alle stikkontakter og apparater, der er tilkoblet den gruppe. Når strømmen går denne gang, har du fundet fejlkilden.

I et ældre hus

Bor du i et ældre hus, og kender du årsagen til overbelastningen, er det nemt at løse problemet, da du blot skal slukke for det pågældende elapparat og derefter skifte den sikring, der er sprunget. Det kan være nødvendigt at skrue alle sikringer ud, én for én, indtil du finder den sikring, der er sprunget. Husk at tjekke HFI(HPFI)-relæet også. Hvis en sikring er sprunget, er relæet slået fra. Når sikringen er skiftet, skal du slå relæet til igen.

Når en sikring springer, forsvinder den lille prop, der sidder for enden af den. Det er let at se, men problemet er ofte, at lyset ikke virker, når der ryger en sikring. Derfor kan det være en god ide at have en lommelygte stående i elskabet, så du nemt kan tjekke, hvilken sikring du skal udskifte. Du skal huske, at metal-enden i sikringen godt kan være varm, når den lige er sprunget.

Når du har sat en ny sikring i relæet, kan afbryderen til den pågældende sikringsgruppe blot slås til igen. Strømafbrydelser sker relativt ofte. Det er ikke, fordi dine elapparater er defekte, men fordi den enkelte gruppe er overbelastet. Du kan eventuelt bede din elektriker om at oprette en supplerende gruppe, så du kan have flere elapparater tilsluttet på én gang.

Få styr på sikringerne med Greenline.dk

Hos Greenline.dk finder du et bredt udvalg af forskellige sikringer, så du er dækket, uanset hvilken type du har brug for. Er du tvivl om, hvad du skal bruge, eller har du andre spørgsmål, sidder vores kompetente kundeserviceteam klar til at hjælpe dig enten via mail eller telefonisk. Og når du har fundet de produkter, du skal bruge, er det bare at klikke dem hjem. Så går der ikke længe, før du har styr på sikringerne.