Lampeudtag i dansk design og dansk produceret. 5 polet lampeudtag til montering i den medfølgende Kaiser dåse eller i en helt almindelig PL loftdåse.
Det smarte ved Wexøe lampeudtaget er, at det kan monteres forfra, i et eksisterende loft. Det er smart hvis der skal et ekstra udtag i loftet, eller elsynet underkender de firkantede lampeudtag, som sidder i mange lofter - selv om de faktisk ikke er godkendt til det.
Forfradåsen er lufttæt, tryktestet og godkendt til montering i loftet i nybyggeri. Her er der idag nogle helt specielle krav, som denne dåse lever op til.
Udtaget kan belastes med op til 5 kg, ved korrekt montage - trækprøve bør udføres.
OBS.: Vær opmærksom på at det er ledningens bæreevne (normalt maks. 5 kg.), som er gældende ved anvendelse af udtagets ledningsaflastning. Ved større vægt end ledningen kan bære, kan der monteres en krog på maks. Ø3 mm. i centrum af udtaget. Derefter kan udtaget belastes til maks. 5 kg. ved brug af kæde eller wire til lampen. Det medfølgende dæksel skal så erstattes af en baldakin.
Ledningerne afisoleres og monteres direkte i de skruefrie klemmer, som giver en god og sikker forbindelse. Samtidig mindsker det brandfare ifm. løse forbindelser og gnister.