Alt du bør vide om skimmelsvamp

Skimmelsvamp elsker høj luftfugtighed og vokser på de fleste organiske materialer. Og vi hader skimmelsvamp. Det er nemlig ikke kun dårligt for huset, men i høj grad også for indeklimaet og kan i sidste ende føre til helbredsmæssige problemer for dig. Du kan heldigvis selv gøre rigtig meget for at undgå, at svampen slår sig ned og for at bekæmpe den, hvis den gør. Læs med her og lær alt du bør vide om skimmelsvampen.

Hvad er skimmelsvamp?

Skimmelsvamp er bittesmå mikroorganismer, der vokser og findes overalt i naturen. Skimmelsvampespore fungerer lidt ligesom frø, og de bliver ofte spredt gennem luften. Hvis disse sporer/frø lander et sted med ilt, fugt og næring, så vil de vokse sig til svamp. Holder skimmelsvampen sig ude i naturen, passer de bare sig selv og generer os ikke. I naturen vokser skimmelsvamp typisk på nedfaldne blade, træstammer og andre døde plantetyper. I huse og lejligheder lever svampen typisk i fugtigt træ, spånplader, tapet, brusenicher, vindueskarme m.m. Den lever nemlig kun, hvis der er fugt at finde. Indendørs vil skimmelsvampen ofte vise sig som grønne, sorte, brune eller hvider pletter/plamager/skjolder. Men det varierer meget i form og størrelse.

Hvorfor er skimmelsvamp skadeligt?

Skimmelsvamp kan være ekstremt ubehageligt at have med at gøre. Det kan forårsage et dårligt indeklima i dit hjem og kan også være yderst skadeligt for dit helbred. Særligt allergikere oplever slemme bivirkninger hvis udsat for skimmelsvamp. Lider du af høfeber eller astma, kan skimmelsvamp nemt forværre symptomerne - også hvis du ikke direkte er allergisk over for selve skimmelsvampen.

Symptomer på skimmelsvamp:

• Hovedpine
• Træthed
• Koncentrationsbesvær
• Svimmelhed
• Kvalme
• Hudirritation (herunder eksemudbrud over hele kroppen)
• Ømhed i led
• Luftvejsinfektioner
• Allergi
• Tilstoppet næse
• Hæshed, rødme og brændende hud

Udover at være skadeligt for dig så påvirker skimmelsvamp også dit hus negativt. Da skimmelsvamp gror på overflader, er der heldigvis ikke samme risiko for, at bygningens konstruktioner bliver ødelagt, som der havde været ved fx hussvamp. Til gengæld kan skimmelsvampen jo så ødelægge de overflader, de gror på. Gror skimmelsvampen fx på tapet, vil tapetet højst sandsynligt være ødelagt der, hvor svampen har groet. Det kan også ske på en væg, som er opbygget af en slags blød materiale, eksempelvis gipsplader.

Skimmelsvamp er overalt i naturen, og derfor har deres sporer meget nemt ved at finde vej til dit hus. Sporer kan hurtigt blive til svampe, hvis der er tilstrækkeligt med fugt og organisk materiale. Hvis der ikke er de rette vækstbetingelser for svampen (fx mangel på fugt), kan de ligge i dvale, indtil der er fugtigt, og de så kan gro. Det er derfor, det er vigtigt at gøre hyppigt rent, så sporerne kan destrueres, inden de begynder at udvikle sig.

Skimmelsvamp kan egentlig ikke nedbryde konstruktion, og derfor kan dit hus ikke blive "svækket" af skimmelsvamp som sådan. Men det kan altså gå ind og påvirke dit helbred - og er du uheldig kan det have varige mén. Det er derfor ekstremt vigtigt, at du tager skimmelsvamp alvorligt og tager aktion på udbruddet og jo før, desto bedre!

Undersøgelse

Kondens opstår altid hvor varme og kulde mødes, både sommer og vinter

Har du en mistanke om skimmelsvamp i dit hjem? Der er nogle typiske tegn på skimmelsvamp i hjemmet, som du kan kigge efter. Først og fremmest udseende. Skimmel ses ofte som sorte, grønne, brune eller hvide plamager, pletter eller skjolder, og du vil som oftest finde skimmelsvamp i organisk materiale, såsom træ, tapet eller maling.

Lugt kan også være en vigtig faktor i fund af skimmelsvamp. Mange skimmelsvampe afgiver flygtige organiske stoffer, som lugter muggent eller jordslået. Muglugt er derfor et tegn på, at der muligvis er skimmelsvamp i dit hjem. Fysiske symptomer på dit helbred kan også være et tegn på skimmesvamp i dit hus. Hvis du føler dig mere træt end sædvanlig og/eller hovedpine, så er det tit en bivirkning fra skimmelsvampen.

Skimmelsvamp gror steder, som har ilt, fugt og næring. Derfor vil du hyppigt se det opstå alle steder, hvor der er kondens. Det er eksempelvis ved brusenichen, ved vandafløb (fx. kloak og dræn), omkring vinduer, ved radiatorer og på fugtige vægge og hjørner. Et sted man - ofte uønsket - støder på skimmel, er i kælderen, da den konstant er påvirket af fugt fra jorden. En anden klassiker er vindueskarmene, da der nemt dannes kondens på indersiden af ruderne, enten fordi vinduerne ikke er godt nok isoleret, eller at der ikke luftes tilstrækkeligt ud.

På badeværelset kan man heller ikke undgå fugt, så der ser man desværre også skimmel sætte sig i de bløde fuger. Steder der ikke er ordentlig ventilation, opstår der også nemt skimmel - fx loftrummet. Altså; Skimmelsvamp gror KUN, hvis der er fugt! Og kommer fugtigheden helt op på 90-95 procent (fx grundet kondens), vil skimmelsvampene vokse eksplosivt. Så husk at luft ud hyppigt. Gerne 2-3 gange om dagen i 5-10 minutter. Det skulle gerne være med til at holde fugten nede.

Du kan også prøve at teste din bolig selv ved hjælp af:

• Måling ved hjælp af aftryksplade
• Mycometer-test
• Luftmåling
• DNA-test

Aftryksplade er en plade med et vækstmedium - altså et materiale skimmelsvampen kan leve og vokse på. Den bliver trykket mod den flade, hvor man har mistanke om skimmelsvamp. En anden flade bliver også trykket mod en flade, hvor man ikke tror, der er skimmelsvamp. Disse prøver bliver sendt på laboratorium, hvor der så bliver vurderet, hvor mange svampekolonier der er, og hvilke typer skimmelsvamp der er. Man kan således finde ud af, hvad de lever af, og dermed lokalisere dem nemmere.

Mycometer-test foregår sådan, at du putter en vatpind ned i en steril væske og analyserer testen selv. Enzymer fra skimmelsvampe bliver registreret, hvis de er til at finde på den valgte overflade, man testede på. Testsvaret er også klart inden for få timer. Til gengæld kan resultatet i nogle tilfælde være misvisende, og man bør derfor også lave en kontrolprøve et sted, hvor der ikke forventes skimmelsvamp. Med en mycometer-test kan du heller ikke determinere, hvilken type skimmelsvamp, der er tale om.

Luftmåling er relevant, fordi skimmelsvampesporer spredes gennem luften, og er dem, som du og dine bofæller bliver udsat for. De kan måles gennem et luftgennemstrømningsapparat. Sporerne sætter sig på dyrkningsplader, og man vil så kunne finde frem til antallet af forskellige skimmelsvampekolonier. Resultatet vil komme inden for 4-6 dage. Dog er det helt naturligt, at man finder skimmelsvampesporer i luften, og man bør derfor aldrig kun benytte sig af en luftmålingstest.

DNA-test bliver lavet ved, at man samler støv med en steril vatpind et centralt sted i dit hjem. Prøven bliver sendt til et analysefirma, som sammenligner indholdet med en database over DNA-profiler af de mest typiske skimmelsvampetyper i bygningskonstruktioner.

Alle metoder bør altid ses i sammenhæng med en byggeteknisk viden og med bygningens fugthistorie. Der er dermed kendskab til vandskader, der kan have været i bygningen, og det kan forklare fugten, der muligvis er til stede. Dog er måling ved hjælp af aftryksplade den mest sikre metode, og det er også den metode, de professionelle hyppigst vil anvende selv.

Fjernelse

Er uheldet ude, og du finder skimmelsvamp i hjemmet, så er det vigtigt, at der bliver handlet på det. Skimmelvækst kan fjernes på tre måder:

1. Afvaskning og desinfektion

2. Udskiftning af skimmelangrebne materialer

3. Kemisk behandling eller tørdamp

Hvilken af løsningerne, der bør vælges, afhænger bl.a. af, hvor skadens er sket og dens omfang. Der er selvfølgelig forskellige grader af skimmelsvampeinfektion, og hvis du blot finder en smule i vindueskarmen, er det ikke sikkert, at der skal tages større midler i brug. Men der bør for en sikkerheds skyld altid foretages undersøgelse af årsager og skadesomfang. Finder du skimmelsvamp på et område, der er større end 20x20 cm i beboelsesrum og 2 m2 i loftsrum, bør du have en professionel rådgiver til at finde årsagen til problemet. Bliver dit hjem vurderet til at være særligt hårdt ramt, er der firmaer, der er certificerede og yderst erfarne i at identificere og bekæmpe skimmelsvamp, og som kan hjælpe dig med at få dit hus på rette vej igen.

Hvad man selv kan gøre

Du kan heldigvis selv gøre en del, hvis det blot er et mindre ramt område.

Rengøringsmidler

Rodalon er et yderst effektivt rengøringsmiddel mod svampeinfektion, da det indeholder fungicider, som både forebygger svampeangreb og fjerner lugt.

Klorin kan også virke effektivt, men det afhænger også af, hvor meget du fortynder det. Ufortyndet klorin er effektivt, men afbleger ret kraftigt, og bør derfor ikke bruges på fx vægge med farve, farvede fuger eller natursten.

Hysan er et professionelt og godkendt svampemiddel, som afrenser og desinficerer mod skimmelsvamp. Det er vigtigt at påpege, at ligemeget hvilket produkt, du anvender, er det vigtigt at støvsuge området, der skal behandles, vaske med produktet og skylle af igen. Og bemærk også at bekæmpelsesmidlerne og desinfektionsmidlerne ikke fjerner evt. misfarvninger, der kan opstå som følge af svampevæksten.

Affugter

Du kan også investere i en affugter til hjemmet. Woods-, Meaco-, Qlima- og Eeese-affugtere, er gode og solide affugtere, som fungerer som en hurtig, effektiv og omkostningsfornuftig løsning på problemer med for eksempel fugt og skimmel. En affugter giver en stabil luftfugtighed og et sundere indeklima. Hvis du vælger en affugter med et allergi- og skimmelfilter, så hjælper den også med at holde fugt og skimmelsporer nede på et niveau, der reducerer – eller helt forhindrer – eventuelle fugtskader og dannelse af skimmelsvamp. Hvis du vil gå skridtet længere i jagten på ren og sund luft, så kan du kombinere det med en luftrenser, som reducerer mængden af støv, pollen og andre små partikler, der ikke er godt for din krop.

Fjern fugt før svamp

Det er som sagt meget vigtigt at finde frem til årsagen til skimmelsvamp. Nogle normale årsager er ofte vandskade, utæt tag, dårligt isolerede vinduer eller vægge, og dårligt indeklima, fx ved mangel på udluftning. Så er du nødsaget til at få fikset årsagen, før du begiver dig i krig med svampeudryddelsen. Hvis du ikke sørger for at fjerne fugten og årsagen til den, vil skimmelsvampene bare komme tilbage igen.

10 gode råd til forebyggelse af skimmelsvamp

Der er mange gode tips til forebyggelse mod skimmelsvamp. Nogle af de vigtigste er:

1. Luft ud

Udluftning i hjemmet er vigtigt. Specielt hvis du ikke ejer et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Der bør luftes ud 2-3 gange om dagen - gerne med et gennemtræk i 5-10 minutter. Hvis du lufter ud non-stop, kan du nedkøle dine vægge for meget, og det kan faktisk være med til at forøge risikoen for skimmelsvamp. Det er derfor, som sagt, bedst med de 2-3 gange dagligt.

Det er også vigtigt med udluftning, efter du har været under bruseren. Mens du er i bad, skal døren til badeværelset være lukket og udsugningen tændt. Hvis du ikke ejer en ventilator, er det smart at etablere en mekanisk ventilator, som kan suge alt fugten ud af boligen. Det er så også vigtigt, at ny luft også kommer ind i rummet igen, og det kan gøres ved en en lille luftskakt eller huller/en sprække i den nederste del af døren.

Ventilatoren skal trække fugten HELT ud af boligen, og ikke bare videre ud i et andet rum, for så sender man ellers bare problemet videre uden at løse det. Du kan også svabe gulv og vægge for vand for at begrænse vandfordampning. Hvis du har vindue på badeværelset så luft gerne ud 5-10 minutter efter hvert eneste bad. Luk badeværelsesdøren imens.

2. Hold friskluftventiler åbne

Hvis din bolig har friskluftventiler i vinduerne, så skal de ikke lukkes. Hold dem åbne så den friske luft kan komme ind.

3. Tjek for skader på boligen

Minder lidt om fjernelse, men her kan du stoppe skimmelsvampen, før den overhovedet er startet, hvis du fx finder en vandskade i god nok tid. Hold øje med vand- og varmerørene i din bolig, og om de er tætte. Husk også at holde øje med, at alle afløbs- og nedløbsrør er tætte, og at tagrender ikke er tilstoppede, så de kan løbe over. Ligeså er det ekstremt vigtigt at affugte din bolig, hvis der allerede har været vandskade.

4. Undgå for meget fugt fra jorden

Konstruktioner med direkte kontakt med jorden kan nemt opsuge en masse fugt. Fx dit hjems sokkel, yder- og indervægge, som ikke står på fx murpap eller kældergulvet, der ikke er ovenpå et lag af sten eller andet. Der skal brydes kontakt med jorden, så der ikke kan trænge fugt om i boligens fundament.

5. Kondens på vinduer

Kondens på dine vinduer skal tørres af. Hvis dine vinduer er dårligt isolerede, er der forøget risiko for kondens. Det koldeste sted i vinduet er typisk omkring rammen i bunden, så det er der, der skal holdes udkig efter kondens.

6. Damp fra madlavning

Sørg for at have emhætten kørende, mens du laver mad. Gerne tænd for den lidt, inden du går i gang med madlavningen og gerne også et stykke tid efter, at du har lavet maden færdig. Hav døren lukket til alle rum, så madosen ikke breder sig til andre rum end køkkenet, og hvis udtrækket til emhætten er nær dit vindue, så luk vinduet så dampen ikke bare siver ind igen.

7. Tør tøj udendørs

Tøj der tørrer indendørs, afgiver fugt til indeklimaet i dit hjem. Der afgives faktisk ca. 2½ l. vand pr. vask. Det er derfor smart at hænge tøjet udendørs, i en tørretumbler eller i et rum med en affugter i. Og selvom der er minusgrader udenfor, så kan dit tøj altså stadig godt blive tørt udendørs. Det kommer bare til at tage lidt længere tid.

8. Møbler tæt på væggene

Hvis din ydervæg har manglende isolering - og derfor er kold - er det en rigtig god idé med 5 cm afstand mellem væg og møbel. På den måde kan den varme luft nemt cirkulere rundt i dit hjem, og der mindskes risiko for, at fugt kondenserer på den kolde ydervæg, og at skimmelsvamp trives på væggen.

9. Jævn varmefordeling

Bliver varmen i dit hjem fordelt jævnt rundt i alle rum, mindskes risikoen for, at fugten fra den varm luft kondenserer på de kolde overflader. Eksempelvis er det ikke en god idé at have et koldt soveværelse, da varm og fugtig luft fra de andre rum kan kondensere på kolde vægge.

10. Hyppig rengøring

Slutteligt er det altså bare effektivt med jævnlig rengøring i hjemmet. Når du gør rent, fjerner du skimmelsvampens sporer, og på den måde opstår der ikke nye skimmelsvampekolonier. Så selvom det måske ikke er det fedeste at gøre rent, så er det altså bare vigtigt at få gjort.

Hvad gør jeg når skaden er sket?

Når skimmelsvampen er blevet fjernet, er problemet ikke nødvendigvis løst. Det er nemlig ekstremt vigtigt, at kilden til fugten bliver fjernet så fugtniveauet kan holdes nede og skimmelvæksten ikke kommer igen. Har der været skimmelsvamp i bygningen, skal den tørres igennem. Materialer og bygningsdele, som har været i kontakt med skimmelsvampen, skal afrenses eller udskiftes. Har dit fugtproblem været omfattende, så kan det være nødvendigt at renovere dit hjem om.

Hvis bygningen bliver holdt i god stand - hyppig rengøring, jævn varmefordeling, ingen vandskader, god ventilation og god udluftning - så mindskes risikoen for skimmelvækst, og du og dit hjem er i sikkerhed.